Forfatteren bag ordene

Jeg er ordelsker. Og ordpusler. Og ordnørd. Jeg har elsket ord, siden jeg lærte at sætte to bogstaver sammen, og jeg har været styret af fortællinger, siden jeg evnede at sætte ordene sammen. Jeg har altid haft en forfatter boende i maven, der ikke kunne skjule sin skrivetrang – en forfatter, der råbte for at komme ud og lege med sproget.

Da jeg lærte at skrive, åbnede der sig et nyt univers for mig. Jeg skrev korte historier, som jeg opbevarede i en skotøjsæske, og jeg delte hjemmelavede lånerkort ud til min familie. Jeg fik et sug i maven, når jeg skulle skrive stil i skolen, og jeg endte ofte med at aflevere én, men skrive flere stile, fordi titlerne i emnehæftet råbte på mig. Og så har jeg haft over 50 pennevenner på én gang, fordi skriveriet var mit personlige frirum. Det var ikke noget, jeg talte højt om, og de historier, jeg skrev på de grå regnvejrssøndage, har ingen fået lov til at læse, for jeg turde ikke invitere andre ind i mine tanker.

Min skrivetrang blev stillet en smule i mit job som journalist, men det er først nu, at jeg for alvor har turdet gøre det, jeg altid har drømt om. Eller også har jeg skullet skrive modet frem og vokse med tanken om, at det ikke gør noget at invitere andre ind i min fantasi, og at fantasien gerne må skubbes ud over den grænse, der hedder virkeligheden.

De virkelige gode bøger …

– er dem, der rører mig dybt indeni. Det er dem, der giver mig hjertebanken og hævede øjenlåg og en følelse af at sige farvel til noget virkelig stort, når jeg læser bogens sidste sætning. Men det er også dem, der får mig til at føle, at jeg har vundet noget – at jeg får noget med mig, når jeg har læst bogen til ende. En tanke. En holdning. En opfattelse.

Som forfatter skriver jeg med følelserne, og du finder mig i alle de følelser, som mine aktører bevæger sig rundt i. Jeg kan ikke knuse hjerter i bogen, hvis ikke jeg ved, hvordan det føles at få knust sit hjerte. Jeg kan ikke skrive om panik, angst eller sorg, hvis ikke jeg tager på tankeretur til perioder, hvor jeg selv har mærket de følelser. Jeg siver ned i det, jeg skriver, og min forfattersjæl tumler rundt i det, den kender. Derfor er mit allervigtigste værktøj, når jeg skriver, mig selv.

”Vingebarn” er en skønlitterær roman, der er helt igennem opdigtet. Den bærer nogle heftige temaer, og jeg har skruet på historien med mine journalistiske værktøjer, hvor jeg har interviewet og researchet mig frem til at skabe de personer, der optræder i romanen. De har rørt mig, og jeg håber også, at de vil røre dig. Måske vil de give dig en tanke. Måske vil de ændre din holdning. Måske vil du lukke bogen med en ny opfattelse.

Tak fordi du læser med ♥

Følg mig på forfatterrejsen:
Instagram
Facebook

Har du spørgsmål eller kommentarer så del gerne dine ord med mig:

For anmeldereksemplarer kontakt venligst Forlaget Forfatterskabet.dk.

Følg Vingebarn på Facebook

Du er velkommen til at dele dette indlæg ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *