Løgnen som tema

Det tog mig tre måneder at skrive ”Vingebarn”. Det var tre måneder med flyvende fantasi og ordpusleri. Derefter tog det mig et år yderligere at researche, redigere, omskrive og gennemskrive manuskriptet, så det var udgivelsesklar. I den tid ændrede historien i den grad karakter, og det, der var det bærende element i den første udgave, endte med at være udgangspunktet for meget mere i det færdige manuskript.

Mine karakterer har ændret sig undervejs. Nogle er blevet ældre, nogle er vokset gennem historien og har fået et andet syn på livet, mens det for andre er gået den modsatte vej. Historien har udfoldet sig fra at være fortalt af én person til at ende med at være fortalt (eller råbt!) med flere forskellige stemmer. Det er forhåbentlig medvirkende til, at læseren tager stilling undervejs i bogen – eller i bogens slutning eller måske første længe efter, at den er sat tilbage på hylden.

Klik her for at høre bogen fortolket i lyd, inden du læser den!

Hensigten med “Vingebarn”

Hvad der til gengæld har fulgt historien hele vejen igennem er løgnen som tema. Og hvorfor så dette fokus på løgn? I den spæde start blev jeg spurgt om, hvad jeg ville med historien, og det fik mig til at træde nogle skridt væk fra bogen og betragte den i den verden og det samfund, hvori den skulle skrives og – når tid var – udgives.

”Løgn” var et af de ord, der ret hurtigt dukkede op i mit hoved. Jeg tænkte på løgnen som et våben, man forsvarer sig med, når man er bange for sandheden. Jeg tænkte på hele curlingdiskussionen, hvor man værner og beskytter sine børn imod den skinbarlige virkelighed, fordi man vil skåne dem for de problemer og den modgang, livet også byder på. Jeg tænkte på de mange filtre, der tilbyder os at manipulere med vores selvfremstilling, så vi fremviser en modelleret udgave af os selv.

Det blev klart for mig, at løgnen skulle spille en helt afgørende rolle i ”Vingebarn”, fordi jeg pludselig blev voldsomt provokeret af løgnen. Jeg blev vred og frustreret, og jeg iklædte mine karakterer i romanen den samme vrede og frustration, da de får øjnene op for den samme virkelighed.

Jeg tror ikke, at der er nogen mennesker, der kan se sig fri for at have løjet før eller siden i deres liv, men jeg håber, at løgnen i ”Vingebarn” kan være med til, at man som læser vil bruge et par minutter på at tænke over, hvilken indflydelse løgnen skal have i ens eget liv. Er der en hensigt med den løgn, man bliver givet? Hvad ligger der bag den løgn, men selv har givet? Hvad ville der ske, hvis man i stedet sagde eller viste sandheden frem – uden filter, uden forklædning, uden løgn?

Følg Vingebarn på Facebook

Du er velkommen til at dele dette indlæg ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *